137
maaske havde medbragt de Papirer, som hun havde omtalt sidst.
»Saa skal jeg tage Direktøren i Nakken,« lo han.
Fru Baltzer smilte indvendigt — hun forstod saa godt hans vaagnende Sikkerhed og tænkte: »dig skal jeg snart dukke«.
Hun rystede, med en lille klar Latter, paa Hovedet og sagde, at hun saamænd ingen Papirer havde med.
Flemmings Hjærte sank: vilde hun ham intet mere, skulde den skønne Fugl undslippe? — og ret ynkeligt bemærkede han, at Fruen dog sidst havde ønsket, at han skulde se Kontrakten og hvad derhen hørte.
»Ja, men hun kunde ikke finde ud af alt dette — det var saa fortvivlende — maaske havde hun intet at fordre — maaske havde hendes Mand taget det Forfaldne — og alle Pengesager var hende saa forfærdelig imod — hun var egentlig blot kommet for at sige ham Tak for den Interesse, hun syntes, at han havde vist hende — og saa maatte hun vist klare for sig selv.
