189
Straks ved deres andet Møde havde han svoret, han vilde forhindre denne Kunstrejse — nu syntes det ham Liv og Død om at gøre: han kunde ikke leve tre Maaneder uden hende.
Paa dette Punkt var det, at hun overgav sig — det vil sige dog ikke anderledes, end at hun tilstod ham sin Kærlighed og sin Angst for Adskillelsen.
Derefter gik det lettere.
Det faldt af sig selv, at han erstattede hende de Indtægter, som hun skulde havt af Tournéen, og disse var større, end man efter den smukke Fru Baltzers almindelige Gageringsforhold skulde tænkt sig. Men Flemming, som det første Tusind havde skræmmet lidt tilbage, var nu lykkelig ved at kunne skænke sin rødmende Brud alt, hvad hun blot pegede paa.
Dernæst kom det Spørgsmaal frem, hvor Fru Baltzer skulde bo paa Landet. For sin egen Skyld ønskede hun ingen Forandring: hun kunde udmærket blive i Kjøbenhavn, nu da Baltzer rejste paa Tournée. Hvor let for hende og Flemming da at mødes! Men Barnet, hendes søde Lily, maatte paa Landet. Hun fik Taarer
