228
kun fordi Forretningerne var saa mange og Flemming ofte nødtes til at rejse bort, følte han det som en Pligt at blive.
»Hvilken Pligtopfyldelse!« udbrød den Gamle.
Kragh svarede ikke.
»Og for Flemming? Tænk for Flemming! Hvad er ham Hekuba og han for hende,« begyndte han at citere; saa fæstede han sine stikkende Øjne paa Kragh og spurgte igen:
»Flemming rejser ofte?«
»Ikke sjældent, ja.«
»Hvorhen?«
»Jeg véd saamænd ikke.«
»Hvilken Diskretion! Hvilken Mønsterfuldmægtig! Tænk, tænk! Men saa er Flemming vel taknemlig for saamegen Pligt?«
Kragh svarede, at Flemming havde opført sig meget gentilt overfor ham.
»Det er en god Snob,« sagde den Gamle, »en rigtig tarvelig Luseknækker. At han render efter Fruentimmer, er endda det bedste ved ham. Forresten springer og hopper han som en Gummibold, hvergang de pæne Mænd har Bud efter ham.«
