Side:E Brandes Lykkens Blændværk 1898.djvu/293

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

281

besøge ham der, skulde hun faa et stort Stykke Jord for sig selv.

Hvor den Have laa?

Ja, den laa langt, langt borte. Om hun vilde rejse to Dage og to Nætter med Skib og Jærnbane — for at besøge ham?

Det lovede Dorothea aldeles bestemt og gik saa tilbage til sit Legetøj igen.

Men Melitta spurgte, om der var noget sandt i, hvad han fortalte Barnet.

Den Sandhed, at han snart tænkte at rejse bort.

For Alvor?

Ja, for Alvor og for mange Aar. Han holdt det ikke ud herhjemme i dette rædsomme lille Karikatur-Land.

»Nu synes jeg, De taler ligesom Buttenschøn — og Erik.«

»Er Erik ogsaa ked af Landet? Har han Udvé?«

»Aa, just ikke paa samme Maade som De — men det ligner.«

»Og De da, Fru Melitta — trives De her — i Valdemarsgade?«