287
en brøsig Politibetjent stod foran hos Kusken og ledede det Hele. Og rimeligvis kørte Betjenten ud til sin Nørrebro-Kæreste paa denne sin Friaften. Han havde vel Bekendte allevegne.
Og medens Kragh travede afsted i Taagen, undrede han sig over, hvorfor Pokker Flemming havde købt sig et Hus saa langt ude paa Broen. Han fandt med Besvær ud af Husnumrene i det taagede Mørke, indtil han endelig standsede ved Nr. 210, en stor grim Kaserne med mange Lejligheder og en daarlig oplyst Trappe. Han vedblev at undre sig over, at Flemming gad stikke sine Penge i en saadan Fattiggaard, medens han opsøgte Lejeren — en arrig Arbejderformand — og fik gjort den fornødne Aftale. Da han meget gnaven havde famlet sig ned igen ad den lange Trappe, standsede han i Gadedøren for at tænde sin Cigar. I det Samme holdt en Droske udenfor Huset. Atter forbavsede Kragh sig. En Droske til dette Hus? Naa, det var vel en Læge. Dog i saa Fald maatte det være en kvindelig. Thi da Droskekusken havde aabnet Vogndøren og faaet en Besked, steg hastigt en sortklædt Dame ud.
