288
Hun og Kragh, som havde faaet sin Cigar tændt, mødtes i Gadedøren. Kragh kendte hende straks, skønt hun var tilsløret — hun var i den elegante Sørgedragt fra Begravelsen — og han havde den Fornemmelse, at hun ogsaa havde genkendt ham.
Nu stod alting klart for Kragh. Saa derfor havde Flemming købt Huset, og her holdt de deres Stævnemøder. Ja, Lykke til — naar det kunde more dem! Mon Baltzer havde vidst noget herom, og mon denne Viden havde bidraget til at føre ham ud i Charlottenlund Skov? Den Gaade kunde maaske Fru Baltzer løse.
Uvilkaarligt tænkte han paa den Situation, hvori nu efter al Rimelighed hun og Flemming befandt sig. Han misundte ikke Flemming.
Men — naar Flemming vendte hjem fra dette lille Forretningsbesøg, saa mødte der ham en smuk ung Hustru, der kærligt bød ham Velkommen. Maaske var hun alt gaaet til Sengs og laa vaagen, ventende taalmodigt paa sin Ægtefælle, som vilde bringe hende, hvad Fru Baltzer havde levnet.
