289
Kragh knyttede i Forpinthed sine Hænder, og i det Øjeblik ønskede han, at han kunde dræbe Flemming og derved befri sig for de plagende Tanker. En lille Versestump faldt ham ind, og han gentog den mekanisk utallige Gange:
Til Lise for sin syge Sjæl.
slog Holger Munk Jep Muus ihjel.
Ja, hans Sjæl var syg, og hvilken Lise, om han kunde slaa Jep Muus ihjel!
Om han havde mødt Flemming der i Gadedøren istedetfor hans tilslørede Elskerinde, mødt ham kommende glad og fræk, lysten efter Stævnemødets Glæder, kunde han da ikke dræbt den overmodige Skørtejæger? Kragh tog sig uvilkaarligt til Inderlommen af sin Overfrakke — der laa den spidse Stilet, som havde været Onkel Buttenschøns aftvungne Gave. En italiensk Bravo kunde myrdet Flemming med et eneste velrettet Stød. Hvilken Skade, at middelalderlige Skikke rent var gaaede af Brug; vi besad endnu alle Middelalderens Rædsler — og ingen af dens Goder.
