Side:E Brandes Lykkens Blændværk 1898.djvu/306

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

294

han gærne vilde, at Moder og jeg skulde komme.«

»Just til det,« svarede Kragh roligt uden at se paa Melitta. »Vilde du rejse derhen?«

»Ja, hvis Moder vilde.«

»Naa, foreløbig skal du rejse i Seng.«

Og Kragh tog hende paa Armen og bar hende ud.

Da han kom ind igen til Melitta, løftede hun Hovedet og saa’ fast paa ham:

»Det gaar til Grunde med os to,« sagde hun endelig, og Taarerne stod hende i Øjnene.

»Det synes saa.«

Og dermed talte de ikke mere om Frahm hverken den Aften eller senere.