Side:E Brandes Lykkens Blændværk 1898.djvu/305

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

293

Vidnesbyrd om, hvor langt vi er. Frahm kan ikke komme ud af at sige mig, at han en halv Time efter vil besøge dig — og han kan heller ikke overvinde sig til at trykke min Haand til Farvel. Han rejser over alle Bjærge — Baltzer er død — og Thurø over Bord.« 

Melitta satte sig igen. Kragh spurgte:

»Bliver han længe borte?«

»Jeg tror det.«

»Stakkels Fyr — og stakkels vi! Han, som saa nødigt vilde rejse — alene. Hvor skal han hen?«

»Til Florents«.

»Ja, naturligvis.«

Under dette var Dorothea kommen ind for at sige Godnat og var løbet hen til Faderen. Som altid forstod hun mere, end hun skulde, og spurgte hastigt:

»Er Frahm rejst?«

»Ja!« svarede Kragh.

»Er det til det hvide Hus?«

»Hvilket hvide Hus?«

»Det, han talte om, med den store Have — der laa saa langt borte — og hvortil