56
hadede han alle Mennesker, fandt at de var enten Idioter eller Slyngler, naar det var Mandfolk — Idioter eller Tøse, naar det var Fruentimmer. Gamle Damer var altid Idioter og unge altid Tøse. Men han var sky overfor Melitta. Hun var hverken dum eller flanet og saa sikker, at han forstod, hun vilde vise ham Døren — i hvert Fald aandeligt — hvis han tillod sig den mindste Uartighed. Derfor holdt han sig i Skindet og var høflig, næsten anerkendende overfor hende — venlig mod den lille Pige, som var »snydt ud af Næsen paa hende og naturligvis ogsaa var saadant et Rivejærn«. Men iøvrigt skældte og smældte han mod alt og alle og var især fuld af Spot over Landets offentlige Mænd og politiske Storheder. Og han gjorde ingen Forskel paa Rangspersoner og andre. Selv Ministre behandlede han med samme uforstyrrelige Haan:
»Den Æsel — den Stik-i-Rend af en snottet Embedsjæger — den studedumme Staldkarl — de er Gud hjælpe mig til at grine sin Mave itu af — og saa er de Ministre — og i Uniform, oven i Købet med en Slire — de er Satan fortære mig saa hæslige, at jeg ikke turde
