71
Hun kom i Raseri som altid naar hun tænkte herpaa — og paa at hun blot for Penges Skyld maatte gaa til disse Mandfolk, som hun ikke brød sig det mindste om. Denne Flemming — han saa’ jo godt ud og han gik nok ogsaa for at være en Hjærteknuser — dog hun kunde ligesaa gærne forliebe sig i Droskekusken. Hun betalte og Mandfolket betalte — mer var der ikke i den Historie. Hvis der kom en Mand, som kunde lære hende at spille Komedie — ligemeget hvem, om han var gammel, grim, syg og fattig — hun vilde elske ham, tilbede ham som en Gud. At tænke sig at ikke én af disse Instruktører eller Forfattere eller Journalister, som hun havde gjort sig lækker for, havde forstaaet, hvilken ydmyg Elskerinde han kunde faaet! Intet vilde hun forlangt — og alt vilde hun givet: hun kunde raade over Indflydelse, Protektion, Penge, Ordner og Titler, hvis hun blot vilde. Hun skulde, selv en nøgen Slavinde, slæbt Skatte frem for hans Fod og kysset den — hvis han blot, hvis han blot kunde lære hende den lille Ting, som hun manglede. Forstand og Dan-
