78
Han nævnte Gæsterne. Hun kendte dem alle.
»I kommer vel i Avisen imorgen. Det er du nok glad for.«
Han lo overlegent. Han brød sig i og for sig ikke om at komme til Hove — han vilde sige hende noget: han foragtede baade Grever, Kammerherrer og alle fine Kavalerer som han omgikkes — men det var business, ligefrem business. Der var Forretning i at komme til Prinser og til Ministre og alt det — og han vidste, hvordan Forretning skulde drives. Desuden — hvad var vel Livet andet end Forretning — og saa Fornøjelse?
Og mens han talte, saa’ han bestandigt begærligere paa hende, der sad stiv og stram i sin sorte Kjole. Han drak uophørligt for at dæmpe Blodet, men Kuren syntes ikke probat. Han ophidsedes mere og mere.
»Naa, du store Forretningsmand — hvad Forretning har du saa gjort for mig?«
Han smilte lumsk og kælent og bankede sig paa Brystlommen, hvor Brevtasken laa:
»Du bliver fornøjet, min Engel — jeg siger ikke mere — du bliver fornøjet.«
