Side:E Brandes Lykkens Blændværk 1898.djvu/92

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

80

»Sig: Hans kongelige Højhed er en Idiot!« sagde hun pludselig og bøjede sig frem imod ham, saa Varmen og Parfumen fra hendes Bryst steg ham yderligere til Hovedet.

Han fór tilbage og blev et Sekund ædru. Hvad var det for noget Snak — det var jo et tosset Indfald — og han vilde ikke sidde og gøre sig til Nar!

»Ja, som du vil,« sagde hun koldt og gjorde Mine til at rejse sig.

Men han holdt hende tilbage. Hvad gik der dog af hende — han kunde naturligvis gærne sige de dumme Ord, men hvorfor i al Verden?

»Sig det,« sagde hun og bøjede sig atter frem imod ham.

Nej, hun var da helt gal — hvad Fanden skulde det betyde — nej, han vilde ikke — ikke paa nogen Maade —

»Ja, ja — saa tak for i Aften!«

Han blev bleg af Angst for, at hun skulde gaa, holdt paa hende, drak et uhyre Glas Champagne og sagde med stammende Røst:

»Naa, i Guds Navn: Hans kongelige Højhed er en Idiot!«