Denne side er blevet korrekturlæst
81
Hun brast i en Latter, som han istemmede uden Munterhed. Saa blev hun pludseligt alvorlig, saa’ strængt paa ham og sagde:
»Véd du, at det er Majestætsforbrydelse, lille Hr. Direktør!«
Han smilte blegt.
»Og er du ganske vis paa, at jeg ikke har to Vidner gemte derinde, som nu kommer og napper dig?«
Han saa’ forfærdet paa hende; idiotiseret af Drikken var han nærved at tro, at der laa noget bag hendes Trusel.
Saa satte hun sig næsten paa hans Skød og sagde kælent:
»Hvormeget giver du mig for at tie?«
Da lo han med stupid Henrykkelse og tog den anselige Brevtaske frem og puttede den ned bag hendes Korset.
»Du er sød!«
Hun kyssede ham og fulgte ham ind i Sovekammeret.
6
