87
»Saa’ du det ækle Bæst?« sagde han til Frahm, da de rullede forbi.
»Hvem?«
»Betjenten.«
»Politibetjenten — ja, jeg tror nok, jeg saa’ ham. Hvad kommer han dig ved?«
»Jeg ærgrer mig over ham.«
»Det var som Pokker. Hvorfor det?«
»Aa, jeg synes, han er en Repræsentant for det raa og dumme Hovmod, der regerer os.«
»Naa saadan,« sagde Frahm, »ja saamænd — men en uansvarlig.«
»Ikke helt,« mumlede Kragh.
Da de kom ned til Vesterbrogade og vilde køre til Byen, gjorde Baltzer Tegn, at han ikke vilde hjem endnu. Han kunde daarligt tale, men den kølige Natteluft havde allerede indvirket paa hans hede Pande. De to forstod ham godt; de vidste, at han nødigt vilde komme hjem i helt beruset Tilstand. Natten var ganske mild, næsten sommerlig, og de gav Kusken Ordre til at køre dem Tur rundt ad Frederiksberg Allé og Gamle Kongevej.
