88
Baltzer lænede sig tilbage i Vognen og smaasov med halvtaabne Øjne. Han saa’ ud, som om han græd indvendigt. I Halvmørket fra Lygterne fremtraadte ikke det Røde i Ansigtet; han lignede en Statue af en overvunden og fangen Goterkonge.
De to andre sad en Stund tavse. Natten var dejlig, fuld af Stjærner.
Kragh saa’ op og sagde:
»Tror du, de er beboede?«
»Naturligvis.«
»Af Mennesker?«
»Ja, saa omtrent.«
»Det er ret uforstaaeligt altsammen.«
»Uforstaaeligt er det — men jeg kan ikke sige, at jeg, fordi jeg ser paa Tusinder af uhyre Kloder, bliver mere genegen til at tro, at den eneste ægte patenterede Gud er født her paa denne lille Jord.«
»Det ikke — men jeg kan tilnød forstaa, at der spekuleres over, hvorfor og af hvem alt dette er skabt.«
»Ja, af vilde Folkeslag — eller af Folk, der endnu staar paa samme Kulturtrin i religiøs
