Side:Edvard Brandes - Dansk Skuespilkunst. Portrætstudier.djvu/142

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er valideret

133

PETER SCHRAM.

ønsker undertiden og taler om at forlade Scenen, men jeg tænker, at kunde han ikke komme bort fra Theatret i sin Ungdom, da han blot havde Foden indenfor, vil han næppe kunne løsrive sig nu, da hans Stilling er befæstet ved aarelangt Arbejde, ved geniale Fremstillinger og Publikums Beundring. Den gamle Garde dør, men den overgiver sig ikke.