JOACH. DAN. PREISLER. 149
Sevilla blev spillet første Gang i Paris 23. Februar 1775 og i København 28. Februar 1777, Figaros Bryllup 27. April 1784 paa Théâtre-Français og 22. September 1786 paa det kgl. Theater, det vil sige med kun én mellemliggende Sæson. Til Tysklands Literatur stod man i endnu tættere Forhold. Lessing hører til det staaende Repertoire, og hele det Drama, der følger i hans Spor samtidigt med Schröders Genfødelse af Skuespilkunsten, forplantes næsten øjeblikkelig efter dets Frembringelse til Danmark; især skete Tilførslen gennem Rahbek, der stod i Venskabsforbindelse med alle Tysklands Theaterstorheder. Forfatterne ere Iffland, Schröder, Gemmingen, Brandes, Stephanie o. s. v. Endelig spilledes af dansk Drama foruden Holberg ogsaa Ewald og Wessel, og en ny Literatur begyndte med P. A. Heiberg, Rahbek, Pram, Samsøe og flere.
Maaske siger denne Opremsning ikke Læseren meget, Datidens Literatur er jo sunket hen i en ufortjent Glemsel. Det Afgørende var, at Theatret dels havde et udmærket fast Repertoire, dels bestandigt fornyede det ved Hjælp af Samtidens dramatiske Produktion; som Følge heraf og fordi Forbindelsen med fremmed Skuespilkunst altid var levende, besad Theatret en arbejdsom og begavet Kunstnerflok, som det først ejede Magen til i Glansperioden omkring 1840. Der var Rosing, en ildfuld og halstarrig Normand med lidt ufin Pathos og megen Kunstsans, hans Hustru, Fru Nielsens Prototyp, den nordisk-bly Kvindelighed, Jfr. Astrup, en udmærket smuk, noget kold Kvinde, der deklamerede stærkt i Tragedien, men var en blændende Kokette i Lystspillet, Schwartz, en smidig Forvandlingskunstner, der som ung udførte Figaro og senere glimrede som Ifflandsk Hofraad,
