Side:Edvard Brandes - Dansk Skuespilkunst. Portrætstudier.djvu/159

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

150 JOACH. DAN. PREISLER.

Gjelstrup, en tør Komiker, som kunde vække Latter blot ved et dialektbetonet Ord — og endnu mange flere, hvis Følelsesliv og Vid faldt sammen med deres Roller, og som ganske levede sig ind i dem. Skuespillerne vare meget literære. Da Schwartz kom til Theatret, dannede han sammen med dets dygtigste Kunstnere et dramatisk Selskab, i hvilket de paa egen Haand indstuderede Roller og Stykker og holdt Foredrag over dem. Det var fra disse Sammenkomster, at Balders Død gik over i Repertoiret. Man sammenligne Forholdene nutildags. Det kgl. Theater besidder en talløs og navnløs Skare af Debutanter og Debutantinder, som spille sjældent eller aldrig, og der forlyder intet om, at disses Kunstbegejstring fører dem sammen og bringer dem til paa egen Haand at indstudere Nogetsomhelst. Og hvad vore Skuespillere angaar, saa synes det at være det Højeste, man som Initiativ udenfor de afstukne Grænser kan drive det til — at optræde som falske Tyrolere.

Preisler kom straks ind i den literære Theaterkreds og blev en af de ivrigste Kunstbegejstrede. Rahbek havde naturligvis været henrykt over den mandige Besluttethed, hvormed han var gaaet til Scenen, og søgte ham op for at udtale sin Enthousiasme paa Charlottenborg, hvor Preisler dengang boede med sin Hustru hos sine Forældre. I Begyndelsen var Forholdet mellem Kritikeren og Skuespilleren særdeles varmt, men det kølnedes efterhaanden.

Preisler var straks bleven Medlem af det dramatiske Selskab, i hvilket Schwartz som sagt var Sjælen. Han kvitterede for Rahbeks Begejstring ved sammen med Rosing at foreslaa ham til Æresmedlem, hvad der var et ganske besynderligt Indfald, naar man saa' hen til Rahbeks Ungdom