324 OLAF POULSEN.
maatte han til Afveksling forsøge sig i saadanne Phisterske Pragtnumre, som August i Sparekassen, Skolelærer Sørensen og Robertson. Hans August viste mer end nogen anden Rolle hans Efterligningstalent overfor Phisters Kunst; der var Øjeblikke, hvor man kunde tvivle, om man havde Lærer eller Elev foran sig; derimod var Robertson mindre heldig, fordi Poulsen ikke her havde faaet den Psykologi med, der laa bagved Phisters komiske Maske. Men af alle de Roller, han har taget i Arv efter Phister, er der ingen, der har forekommet mig svagere end Scapin.
Spurgte man Phister, hvilket Menneske Scapin er, vilde han svare: Det er et ligesaa godt Hoved som jeg selv, vittig og lystig, forvandlingsdygtig og snu; han bærer en vis Elegance tilskue i Holdning og Manerer, har maaske ikke meget Hjærte, men det sidder paa rette Sted, og hans listige og praktiske Forstand skyr intet Middel for at opnaa sine Maal. Spurgte man derimod Olaf Poulsen, hvad hans Scapin var, kunde han kun svare: Det er den Figur, Phister har skabt, hvilken jeg efter Evne genfremstiller.
Man maa imidlertid ikke tro, at Tanken herpaa var Kunstneren behagelig. Han led under ikke at bruge sin egen Natur. Han havde ogsaa forsøgt — ligesom ved Peter Ravn — at gaa paa egen Haand og omdanne Scapin til en langt mere forsoren og gennemdreven Gavtyv, end Phisters Trang til Publikums Sympati havde tilladt ham. Men Modet svigtede ham, alt som Prøverne gik og den første Opførelse nærmede sig. Han frygtede, maaske med Rette, at Tilskuerne ikke vilde godkende hans Opfattelse, og at det ikke kunde lykkes ham at fortrænge det kendte
