FREDERIK HØEDT.
er debuterer en Sanger
paa det kongelige Theater
og samler propfuldt Hus
talrige Gange, idet han
vækker umaadelig
Begejstring ved sit ypperlige
Spil, ligesaameget som ved
sin Stemme. Publikum fatter de største
Forventninger: en dramatisk Sanger er
saa sjælden en Fugl. Men mærkværdigt nok, den nye
Stjærne stiger ikke. Tværtimod, den daler kendeligt for
hver ny Rolle; i hver følgende Sæson falder den unge
Kraft langsomt, men sikkert. Den stakkels Kunstner synes
aldrig mer at faa en Opgave, der passer ham saa godt
som den første; man klager nu over, at hans Spil mangler
baade Fantasi og Natur. Hvor er pludselig hans dramatiske
Begavelse bleven af, spørge de Uindviede forbavsede.
Enhver, der har Foden indenfor Kulisserne, svarer roligt:
Ganske simpelt; det var Høedt der havde instrueret ham til
Debuten; han gjorde blot, hvad han havde lært.
3*
