59
FREDERIK HØEDT.
Hvilken Mængde Roller vilde det ikke have været en Nydelse at se ham udføre! Han havde kunnet inkarnere sig i klassiske Skikkelser som Tartuffe og Figaro, som Shylock og Franz Moor. Han var som skabt til at fremstille den moderne franske Ræsonnør Olivier de Jalin i le Demimonde, eller de Ryons i l'ami des femmes, eller i en lidt anden Genre Giboyer hos Augier. Og hvilken Dr. Rank var han ikke bleven i Et Dukkehjem, hvis han var kommen til at modtage Ibsen og Bjørnson paa den danske Scene.
Det gælder altid her i Livet det gamle Ord: non multa sed multum. Høedt har været anlagt til Mangt, derfor udrettede han ikke Meget. Han nærer Interesse for Filosofi og Æstetik, for Religionshistorie og Teologi, og er selv optraadt som æstetisk Forfatter; han besidder en lille lyrisk Begavelse, der har sat Frugt i enkelte gode Vers, og en dramatisk Evne, som han har benyttet til en saa morsom Bearbejdelse som Hr. og Fru Møller. Han var ligesaa skikket til Sceneinstruktør som til Lærer, til Direktør som til Skuespiller. Havde han samlet alle disse Evner paa den Virksomhed, som dog laa ham dybest paa Sinde, maaske havde han da ikke saa let opgivet sit Skuespillerliv. Nu blomstrede hans Talent kun kort og sygnede derpaa længe, og hvad han end har udrettet ved sit geniale Spil, er det dog intet imod hvad der er gaaet tabt:
O, what a noble mind is here o'erthrown!
The courtier's, soldier's, scholar's ey, tongue, sword:
The expectancy and rose of the fair state,
The glass of fashion, and the mould of form,
The observed of all observers! quite, quite down!
