og jeg skal strax overbevise Dem om, at Kunsten er ikke saa svær, som De troer."
"Ja," svarede Licentiaten, "jeg har jo vist nok før seet Tanker udførte paa Papir; men siden jeg er kommet til tydeligen at indsee den Modsigelse, der ligger i et saadant Foretagende, føler jeg mig gandske sat ud af Stand til at skabe nogen skriftlig Sætning. Men uagtet Erfaringen utallige Gange har viist, at det dog lader sig gjøre, piner jeg mig selv for at løse den uforklarlige Gaade, hvorledes man kan tænke, tale eller skrive. Seer De, min Ven! En Bevægelse forudsætter en Retning. Forstanden kan ei stride frem uden at bevæge sig i en vis Linie, men inden den følger denne Linie, maa den jo i Forveien have tænkt sig den. Altsaa har man jo bestandig tænkt enhver Tanke, førend man tænker den. Enhver Tanke, der synes at være Minutets Værk, forudsætter jo saaledes en Evighed. Det kunde gjøre mig næsten forrykt. Hvorledes kan da nogen Tanke fødes, da den altid maa have været til, før den bliver til. Naar De skriver en Periode, maa De jo have Perioden i Hovedet, førend De skriver den. Men førend De fik den i Hovedet, maa De jo have tænkt Dem den; hvoraf kunde man ellers vide, der kunde tilveiebringes en Periode? Og førend De tænkte Dem den, maa De jo have forestillet Dem den; hvorledes kunde De ellers være faldet paa at tænke Dem den? Saaledes gaaer det frem i det Uendelige. og denne Uendelighed begrændses af et Øieblik."
"Men for Pokker," sagde Frits ligegyldig; "netop idet De beviser, at Tankerne ei kunne bevæge sig, stride Deres egne jo ret frisk fremad."
"Det er jo netop Knuden," gav Licentiaten ham til Svar. "Derved forøges jo det store Virvar, som ingen Dødelig nogensinde kan oprede. Indsigten af Tankens Umulighed indeholder selv en Umulighed, og Erkjendelsen heraf frembringer paa ny en uforklarlig Modsigelse."
