havde fast besluttet at skrive sit næste Program om den sære Forkjærlighed, Nattergalen havde for Strubebogstavernes udtale, Titelen: Philomele gutturalium amica var alt i Stand, tilligemed Fortalen, hvori fortaltes den Erfaring, at en Nattergal, som ellers ei lod sig høre paa hans Grund, tidt blev lokket til Vinduet, naar han med høi Røst foredrog Habakuk. Havde nu ei hans Datter Else fra tredie Loft seet min Person, hørt mine favre Triller og meddeelt Faderen sin Beundring over min Færdighed, var Legen løbet godt af. Men nu blev jeg stævnet for Consistorium. Jeg gik strax til Bekjendelse. Derpaa blev jeg forhørt ni og tyve Gange. Aarsagen til at Sagen gik i Langdrag var, at jeg ei var i Stand til at opgive min Faders Navn, da jeg aldrig har hørt, hvis Søn jeg er. Man var nu i lang Tid uenig, om en Dom over et blot Fornavn kunde ansees for lovformelig. Endelig faldt man paa den Udvei, at lade mit Familienavn in blanco for det Første, hvorimod jeg lovede at lade Pladsen udfylde, hvis jeg kunde indhente nogen Efterretning om min Herkomst. Endelig spurgte man mig, hvad Fag jeg opoffrede mig til? Jeg svarede: til Lovkyndigheden. Tænk dig min Rædsel, da Pedellen næste Dag forelæste mig følgende Dom: Eftersom Studiosus juris Sylvius * er sigtet for og har tilstaaet sig skyldig i den kaade og uteerlige Gjerning, under Mester Nielses prælectionibus in Habacucum at bestige et Træ, (om det var et Æble-Pære- eller Blommetræ, kan ei vist afgjøres) og der ugudeligen imiteret en Nattergals Røst, hvorved han i bemeldte Mester Nielses studiis stor Misforstaaelse og Perturbation tilveiebragt haver: da kjendes for Ret, at han for saadan qualificeret Misgjerning skal i Forvaring hensættes og der forblive, indtil han udenad har lært den Visbyeske Waterret og samme Ord til andet opsige kan. Hermed have vi kjærligen havt for Øie saavel hans tilbørlige Afstraffelse, Andre til Skræk og Advarsel, som hans Fremvæxt i nyttig Kundskab og Oplysning.
