en græsbevoxet Grøft. Da Efteraaret nærmede sig og Natteluften blev kold, var denne Levemaade ham ube[qvem].” — —
Hermed ender Manuskriptet. Det synes, at Sylvius søgte
sig Vinterqvarteer hos „Rævejægeren” Kragerup. Denne „ligger
maaskee og leger med Hunden og Katten, naar Sylvius kommer
i hans Gaard,” og vil ikke undlade, ved at omtale sin Moder,
at betjene sig af Udtryk som: „det giør mig ondt for det gamle
Asen” og „Fanden komme efter hende, det gamle Skind, har
hun ikke en god Forstand.”
Af et Udkast, der er skrevet førend Forfatteren var kommen langt frem i den nys afbrudte Fortælling, sees at Sylvius kom til en Ladefoged, formodentlig ikke langt fra Ravnshøi, en Karl, der „gjør sig til af, at han med sin Tyremie kan slaae en Bonde omkuld.” Denne Ladefoged har en smuk Datter, og i hans Huus befinder sig en lærd Særling. der „gjør Prøve paa, hvorledes han vil fremstille sig for Herskabet; skjuler sit Skidentøi; maa regne efter, naar han er barberet; har en Gjenvei til Haven; kan ikke skrive, naar han har drukket; phantaserer om Vandring, men kommer ingen Vei, og bliver til Spot for den Skjønne paa Ravnshøi.” Et Marionettheater føres frem, og en ulykkelig Nonne reddes ved vor Helt af Rævejægerens Kløer. Et Brudegilde, hvor det gaaer vildt til, og efter Spaadomme om Borgernes Ødelæggelse kommer Bondeoprøret, hvori Sylvius deeltager, fordi en ung Pige maa ride Træhesten. Foruden Paulus Eliæ, hvis Bekjendtskab med Sylvius skriver sig fra Kjøbenhavn, fremtræde Hans Spandemager, „der maa være humoristisk” og Tausen, „der er lystig.” — En Andejagt — Christian den Anden fisker — Lybekkeren gjør den Bemærkning, at „det er et ret godt Embede at være Konge i Danmark.” Vor Helt skaffer sig omsider Adgang til Ravnshøi, hvor han paa et Bal
