selv betalte Kjøbmanden for Indførselsartiklerne. — Dog bør paa den anden Side tages Hensyn til, at de Summer, som Jørgen paa denne Maade lægger op, dog engang paa ny komme i hendes Vold, dersom man tør antage, at Jørgen virkelig har Exspectance paa hendes Haand og Hjerte. — Rasmus driver en grov Snighandel med Pennefjære, som han trækker ud af Fedegjæssene og afsætter paa Birkedommerens Skriverstue. — Den indre Handel mellem Huusmoderen og Gjertrud er ei af Betydenhed. Hiin tilstaaer denne ½ Skilling pr. Skjeppe Aske, for derved at bringe hende til, med meer Samvittighedsfuldhed at feie sammen paa Skorstenen. Ogsaa tilstaaes hende for hver Snees Æg samme Gratiale, men i denne Indtægtskilde lider hun ei ringe Skaar ved det Fribytteri, som drives saavel af Skader og Ræve, som af Rasmus.
§ 7. Krigsmagten.
I Krigstider stiller Gaarden 2 Mand paa Benene, som støde til den saakaldte Kystmilice. Jørgen fører en Landse. Qle Jeppesen, som ved Korpset beklæder en Underbefalingsmands Post, bærer en Flint, som i Fredstider hænger under Bjælken i Stadsestuen. Denne Flint er i mere end een Henseende et for Fjenden frygteligt Vaaben. Den kan lignes med Sværdet Tyrsing, som, eengang draget af Balgen, nødvendig maatte have Mandeblod. Naar Ole eengang havde spændt sin Bøsse, stod det ei meer i hans Magt at give Fjenden Pardon; han maatte brænde løs, enten han vilde eller ei. Thi Laasen havde den Egenskab, at Hanen ikke kunde staae paa Halvt. Fremdeles maatte det ogsaa gjøre Modparten stort Afbræk, at Geværet skjød 1 Fod og 11 Tommer links. Ingen kunde da tage sig vare
