244
Optegnelser paa Reiser til China.
en af dem blev taget af Matroserne, som med de blotte Hænder slæbte den op i Baaden. De to parredes formodentlig med hinanden, men Trediemand syntes i saa Tilfælde at afgive en overflødig Person. Capitainen fremkom med den Gisning, at den tredie af Jalousie klyngede sig ovenpaa den foretrukne Rival.
Den 8de Juni lettede vi igjen Anker og seilede med gunstig Vind til Anker. Paa Veien roede en Deel Prayere[1] efter os og gjorde deres Kanoer fast til vort Skib; men de kom i saa stor Mængde, at vi maatte jage dem bort med det Raab: Pike! Pike! (Pak Jer), for at de ei skulde standse Skibet i dets Fart. Javas Bjerge langs med Kysten gave os en skjøn Udsigt, da de lysegrønne Lande, beskinnede af Solen, endnu mere fremhævedes ved de mørke Skove, hvoraf de vare omgivne. Naar man maler Landskaber, betegner man, som bevidst, sædvanligviis Forgrunden ved nogle store Blade eller Urter. Paa Billeder af indiske Landbredder sees gjerne i Forgrunden store Kokospalmer. Dette hidrører ikke, som i de europæiske Malerier, fra nogen Maneer i Kunsten, men er en Copie af Naturen selv. Foran Janas sorte Bjergskove (ved Anjer) løber langs med Stranden en lysere Garnering af Kokospalmer. — Anjer bestaaer af 5 à 6 lave, teglhængte Huse, som fra Søen see ud som et dansk Kalkbrænderi. Ved høire Side seer man Boliger for de Indfødte, ved venstre et høit Marmorminde for en engelsk Ambassadeur. Lige for sig i Sundastrædet seer man to eenlige Bjerge staae midt i Havet, bedækkede med Skov. De synes at ligne to kjæmpestore Portstolper til at betegne Skibenes Vei. Under den ene aabner sig en viid Grotte. I det Fjerne skimter man fra Anjer nogle mørkeblaae Bjerge paa Sumatra, som tabe sig i hvide Skyer. Da vi laae paa Rheden, blev Skibet flittig besøgt af
- ↑ Eller maaskee: Prager ɔ: malajiske Baade (Malajisk: prahu, en Baad, Hollandsk: Prauw). Ordet er da misforstaaet af Poul Møller.
