243
Optegnelser paa Reisen til China.
Deres Sprog er meget velklingende, men noget blandet med Engelsk og Hollandsk, fordi de have optaget fremmede Navne paa de Ting, de have lært at kjende af Europæerne. De forstode ogsaa at sige ja og nei paa Engelsk, og naar de vilde anbefale en Frugt, pegede de paa den og sagde: gut, bongs. Vi havde blandt os et Par, der forstod deres Sprog og bleve brugte som Tolke; forresten hjalp man sig med Pantomimer, som de med Lethed begreb. En af Mandskabet, Bødkeren, bød dem en Ragekniv for en Hane, men da han ikke kunde gjøre dem begribeligt, hvad han forlangte, hjalp jeg ham ved at raabe: kokkeliky! kokkeliky! Herover blev Malajeren saa fornøiet, at han med Latter gjentog: kokkeliky, kokkelikv! og bød mig et Stykke Betel. Deres Betel er en grønt Blad af beesk Smag, som er sammenfoldet i flere Læg. Inden i det ligger, foruden lidt Tobak, ogsaa et Slags Tyggemad af en Frugt. Jeg bød en Malaj en Kop Kaffe, men han viste den med Modbydelighed fra sig. For at vise ham, at det ei var Gift, smagte jeg selv nogle Draaber deraf, men nu stødte han Drikken med langt større Afsky fra sig; „thi“, sagde han til Tolken, „Capitainen har rørt ved det med sine Læber, hvormed han har spiist Svinekjød.“ De vare i den Henseende saa scrupuløse, at de ei engang vilde nyde deres kjære Brændeviin af et Glas, som en Christen nys havde drukket af.
Dagen før vi seilede ind forbi Javas Vesthuk, havde det regnet saa stærkt, at Vandet ikke saa hurtigt kunde strømme ud af Spygatterne, som det kom ned fra Himlen. Matroserne lagde sig da plat ned i Vandet og gnubbede sig imod Dækket, for at nyde den sjeldne Lykke at faae Buxer og Trøie vasket i andet end Saltvand.
Idag drev forbi vores Skib tre Skildpadder, der hang sammen, en ovenpaa Ryggen af den anden. En Jolle blev firet i Vandet, og Dyrene kunde i den ubeqvemme Stilling hverken undflye i Fælledsskab eller skilles ad saa hurtig, at jo