256
Optegnelser paa Reisen til China.
smaae, halvnøgne Børn med sig, som løb omkring i de Bedendes Kjæde og overlod sig til gandske utvungne og lydelige Yttringer af deres Sorg og Glæde. Snart loe de og snart græd de, alt eftersom Hovedet stod paa dem. De bodfærdige Qvinder lode sig ved ingen Lyd forstyrre, men bevægede deres Læber uafladeligen ligesom Samuels Moder. Dog vare Mange af dem just ikke saa henrykte. En gammel Moder, hvem formodentlig hendes Skriftefader havde givet et altfor stort Pensum, yttrede paa mange Maader sin Utaalmodighed. Hun gabede (uden at derfor Læberne ophørte at gaae), hun vred sig, og talte hvert Øieblik de Perler paa Rosenkrandsen, som endnu stode til Rest. Dog laa een Synderinde paa sine Knæ i en Krog, som syntes meget sønderknust; thi hun sukkede og gav sig gandske høit og lydelig. De Bønfaldende havde et stort Stykke bruunt Tøi over Hovedet, og saae dermed ud omtrent som vore Landsbypiger, naar de i Regnveir drage Skjørterne over Hovedet. Jeg gik hen til Skriftestolen. hvor just en Synderinde nedlagde sine aandelige Sorger i en Paters Skjød. Samtalen var til min Forundring, saa lydelig at Enhver, der færdig forstod Sproget, maatte kunne høre, hvad der afhandledes. Registret var meget langt, thi i den halve Time, jeg var i Kirken, vedvarede bestandig dette ene Skriftemaal. Vi hørte en Messe, hvor den høitidelige Melodie gjorde stor Virkning paa os, naar Choret lod sin Stemme høre, ledsaget af een Bas og een Fløite; men naar de tre Patres tog til Gjenmæle, var det vederstyggeligt at høre. Det var dog umuligt at blive henrykt ved den virkelig høihellige Musik, naar man saae paa de tre Munke, thi de lignede mere Marekatte end Guds ypperste Skabninger. Deres Klædedragt var yderst prægtig. Den rigt broderede hvide Talar var ombundet med et Guldbelte, og derover hang en aabenstaaende sort Kaabe med hvide Kanter og et hvidt Kors paa Ryggen. Foran stod et Crucifix i Glandsen af 50 Lys, og nedenunder paa de forskjellige Stokværk af Py-
