257
Optegnelser paa Reisen til China.
ramiden alle Dødens Attributer. Vores Karl teede sig meget andægtigen i Kirkerne, men aldrig saasnart havde vi forladt den femte og sidste, førend han spurgte os om han skulde bringe os en Pige, en meget god En (a very good one. Good skulde da formodentlig her ikke være eenstydigt med dydig). Dette var det Eneste, han kunde sige paa Engelsk, saa det formodentlig maatte være ham meget vigtige og indbringende Ord. Vi gik ud af Porten til den tæt ved Cavite liggende Ø, som ved en gjennem Bugten opført Dæmning er forbundet dermed. Paa Veien mødte vi Damer, som røg paa store Ziruter af Tykkelse som et godt Kosteskaft og af Qvarteers Længde. De toge sig en liden Morgenpromenade med denne vældige Tobakstrompet for Munden, og talte os til paa alfare Veie som En, der møder en Duskammerat paa et Ølhuus. Da vi ikke forstod dem, sloge de en Latter op og gik. Vi saae en Moder spule en lille spedalsk Unge. Vi saae sorte Sviin, der slæbte Maven paa Gulvet og vare heel unaturlig sveigryggede. De samme vare lang- og spidssnudede og havde en Duft paa Enden af Halen. Alleryderst i den Landsby eller Forsamling af Bambushuse, vi gik igjennem paa Øen, saae vi og hørte vi en Landsbyskole (den meldte sig paa eengang for vore Øren og Øine), hvor Børn af Manilas Aboriginer bleve underviste af en Munk. Der vare omtrent et halvt Hundrede, og de raabte alle i Munden paa hinanden: ba, be, bi, bo, bu — o - re - gi - na - coe - li - o - sanc - tis - si - ma - o - pi - is - si - ma. De havde kun to Slags Bøger, en Fibel og en Ave Maria. Den sidste bestod af baade spanske og latinske Bønner. Da jeg saae, at disse smaae Peblinge læste saa færdig Latin, spurgte jeg Skolemesteren, om han forstod dette Sprog; men han betydede mig, at han blot kjendte Bogstaverne, men ei forstod at oversætte det. Som en Følge heraf lærte han rimeligviis heller ikke Børnene at forstaae det. Han saae ellers meget godmodig ud og behandlede Børnene, der brugte Bjelker for
