258
Optegnelser paa Reisen til China.
Bænke, med megen Mildhed. De vare da heller ikke bange for i hans Overværelse at bombardere hinanden med Bøger og Penne. Huset havde i gamle Dage varet tækket med Kokosblade, men Taget var næsten reent borte. Der var god Lysning gjennem ingen Vægge og lidet Tag; dog var Taget den eneste Bedækning over deres Huus, thi det manglede reent Loft. Som en Følge heraf maa nok Skolen hæve sig selv i Regnveir. Paa Gaderne gik smaae, nøgne Børn paa 2 à 3 Aar, som allerede vare kronragede og prædestinerede til en eller anden Munkeorden. De bare allerede Navn af patres. Jeg saae en saadan uskyldig lille Pater splitternøgen at sætte sig ned paa Gaden for at følge Naturens Krav. Da vi atter gik ind af Cavites Port, sad der en Kjærling med en Kurv fuld af Sæbekugler, tætte Kamme og Helgenbilleder. Jeg kjøbte to Billeder af hende, og hun skammede sig ikke ved at ville forfordele mig, vexlende en Mynt[1]; men da jeg gik, gjorde en hosstaaende Spaniol mig opmærksom paa, at jeg havde glemt et forsølvet Baand, som hørte til. Hun paastod, jeg skulde betale det ovenikjøbet, hvorover der mellem hende og hendes Landsmænd opstod en varm Trætte. For at gjøre Ende herpaa, kastede jeg Baandet efter hende og gik. Men hun fik nu ogsaa et Anstød af Ædelmodighed og lod en Dreng indhente mig igjen med et Baand til mine Helgene. Vi gik ombord med en af de Indfødtes Kanoer, som var tækket med Bambus. Ogsaa her vare Støtterne, der bare Taget, prydede med hellige Billeder.
- ↑ Naar Manilanerne i Handel og Vandel modtage en Pjaster, gnide
de den i Haaret og lugte til den, for at erfare, om den er falsk
eller ægte. Saaledes maa alle Sandsers forenede Vidnesbyrd komme
sammen til Dom over Penge, maaskee Smagen undtaget.
(Af Forfs. Optegnelser.)
