har vedligeholdt en saa ungdommelig Raskhed og Livlighed, at man skulde tage ham for 10 Aar yngre end Dig.
Magisteren. Du har fuldkommen Ret; men det er ikke Enhver, der saaledes som Wratz sinder en Kone, som han efter 25 Aars Forløb kan takke Gud for. Dersom jeg var bleven gift, havde jeg neppe været saa heldig; thi den eneste Pige, jeg har følt nogen Kjærlighed for, og som jeg allerede var forlovet med, valgte sig, i Stedet for mig, en Anden, der dengang var mere bemidlet end jeg.
Klinger. Det har Du aldrig fortalt mig før.
Magisteren. Nei — der er visse Ting, man ikke gider fortalt, fordi man nødes til at tænke paa dem, mens man fortæller dem.
Klinger. Det gjør mig paa min Ære ondt for Dig, at Du fører et saa bedrøveligt Liv.
Magisteren. Jeg er forvisset om, at Du tager Deel i min Skjebne, og jeg troer næsten, at mit Selskab er Dig ikke ubehageligt.
Klinger. Nei langt fra. Tvertimod morer jeg mig godt i Dit Selskab, naar jeg vel har overstaaet den sure Modtagelse. Du bliver undertiden med Eet saa ung, at Din Underholdning henriver mig.
Magisteren. Jeg er mig selv en Gaade, Du. Naar Du træder ind ad Døren, bander jeg Dig i mit Hjerte, fordi Du kommer, og naar jeg har talt et Par Ord med Dig, bliver jeg vel tilmode. Ja, jeg har tidt moret mig kostelig, naar vi have siddet og sunget Studenterviser med hinanden. Jeg vilde ret ønske, vi kunde have tilbragt denne Qveld alene med hinanden; men det er der ingen Udsigt til; thi jeg har maattet give min Vært og hans Familie Adgang til min Stue i disse Dage, mens han har Haandværksfolk i sine Værelser.
Klinger. Haandværksfolk?
