„Hvad Ribs? — Her spises ingen Ribs,
Du sandsesløse Særling!
For denne Bommert fik du Strips,
Ifald du var min Lærling.
Det er jo Tyttebær!“
„Ah! det forandrer Sagen svart!
Man Fødens Navn maa vide,
Og Ens Begreb maa være klart,
Om Retten skal nedglide.
Nu først jeg gotter mig.“
Hendes Fingre.
Første Sonnet.
Den første Finger jeg af Hjertet hylder;
Dens klare Skjold har tidt en Skramme baaret
Naar med uvante Haand hun haver skaaret
Den Pen, som jeg de søde Breve skylder.
I Tanken kysser jeg erkjendtlig Saaret.
Naar hun med ømme Skrift Papiret fylder
Med Elskovsblomster, der min Vaar forgylder,
Den første Finger er til Martyr kaaret.
O, salig læser jeg i Neglens Rune,
Hvor tidt hun vaersom har fra Sengen ravet,
Naar hun har seet sin strenge Moder blune,
