112
Andet Kapitel.
Uthas Blomst.
Her er ikke Stedet til at fortælle om alle de Prøvelser og Genvordigheder, som de udvandrende Mormoner maatte udstaa, før de kom til deres endelige Bestemmelsessted. Fra Mississippis Bredder og til Rocky Mountains vestlige Skraaninger havde de slæbt sig frem med en Udholdenhed og Energi, der søger sit Sidestykke i Historien. De vilde Indianere og de vilde Dyr, Hunger, Tørst, Udmattelse, Sygdom — enhver Forhindring, som Naturen kunde lægge dem i Vejen — alt var bleven overvunden med ægte angelsaksisk Udholdenhed og Haardførhed. Dog havde den lange Rejse og de sammendyngede Rædsler rystet selv de haardeste af Mændene, og der var ikke een, som ikke faldt paa sine Knæ for at opsende en dybtfølt Tak til Gud, da de skuede Utahs brede Dalstrøg badet i Sollys udbredt for deres Fødder og hørte af deres Førers Mund, at dette var det forjættede Land, og at disse jomfruelige Agre nu skulde være deres, saa længe Jorden stod.
Brigham Young viste straks, at han var en dygtig Administrator saa vel som en fast og bestemt Hersker. Der blev optaget Kort og udført Tegninger, efter hvilke den fremtidige Stad skulde opføres. Al Jorden blev delt i Farme af forskellig Udstrækning, der bleve tildelte de agerdyrkende Familier, saaledes at Farmens Størrelse kom til at staa i Forhold til Familiens. Købmanden fik sin Butik, Haandværkeren sit Værksted, hver med sine Kunder — alle bleve satte i Arbejde, og ingen blev uforsørget.
