Side:En Studie i rødt.pdf/127

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

113

Paa Stadens Grund fremvoksede Gader og Pladser som ved Trolddom, paa Agerjorden blev der drænet og indhegnet, plantet og ryddet, og da den næste Sommer kom, bølgede alle Marker med rig og gylden Afgrøde. Alt lod til at lykkes paa dette ny Bosted; men fremfor alt blev dog det store Tempel, som de havde lagt Grunden til midt i Byen, stadig højere og anseligere. Fra Dagningens første Rødmen og til Tusmørkets Slutning tav Hamrenes Klapren og Savenes Hvæsen ikke et eneste Øjeblik i det store Mindesmærke, som Udvandrerne oprettede til hans Ære, som havde ført dem frelst hertil gennem alle Farer.

John Ferrier og den lille Pige, der havde delt hans Skæbne og var bleven antaget af ham som Datter, ledsagede Mormonerne til Maalet for deres Pilgrimsgang. Den lille Lucy Ferrier fik en meget fornøjelig Rejse i den Ældste Stangersons store Vogn, et Tilflugtssted, som hun delte med Mormonens tre Hustruer og med hans Søn, en forvoven og fremmelig Dreng paa tolv Aar. Med Barnets Sorgløshed og elastiske Sind overvandt hun hurtig og fuldkommen Sorgen over Moderens Død, blev snart Kvindernes Kæledægge og følte sig inden lang Tids Forløb som hjemme i det bevægelige Lærredshus.

Saa snart Ferrier var kommen til Kræfter efter de udstandne Lidelser, viste han sig som en meget nyttig Vejviser og en udmærket Jæger, og saa hurtig vandt han sine ny Fællers Beundring og Tillid, at det, saa snart de havde naaet deres Bestemmelsessted, eenstemmig blev vedtaget, at han skulde have lige saa stor og frugtbar en Farm, som de bedste af Brødrene, saa at kun Young selv, samt