115
reste Ungdom ved den ubarmhjertige Død var bleven ham berøvet derovre ved Atlanterhavets Kyster. Hvad nu end Grunden var, saa vedblev Ferrier at leve som Pebersvend. I alle andre Henseender derimod fulgte han strengt sin ny Religions Forskrifter og fik Ord for at være en rettroende og meget retsindig Mand.
Lucy Ferrier voksede op derinde i det store Træhus og hjalp trolig sin Adoptivfader i aile hans Foretagender. Bjergenes friske Pust og Fyrretræernes balsamiske Luft traadte i Moders og Barnepiges Sted for den unge Pige, og alt som Aarene gik, blev hun højere og stærkere, hendes Kinder mere rødmussede, og hendes Fjed mere elastiske. Mangen vejfarende, der passerede Hovedlandevejen, som gik lige forbi Ferriers Farm, følte længst forglemte Tanker genopvækkes i sit Sind, naar han saa den smidige, ungdommelige Kvindeskikkelse ile langs med Hvedeagren eller mødte hende, naar hun kom ridende paa sin lodne Bjærghest, som hun styrede med al den Lethed og Gratie, der er ejendommelig for disse Vestens Naturbørn.
Saa udfoldede Knoppen sig til Blomst, og det samme Aar, da hendes Fader var naaet til at blive den rigeste af alle mormonske Farmere, saa hende som den smukkeste, friskeste og mest yndefulde Pige, der var at finde paa hele Pacifik-Skraaningen. Imidlertid var det ikke Faderen der først opdagede, at Barnet havde udviklet sig til Kvinde; sligt ses jo sjælden først af de nærmeste. Denne gaadefulde Forvandling sker altfor umærkelig og gradvis, til at den kan maales Dag for Dag. Sidst af alle mærker dog Ungmøen selv den; tit gaar den først op for hende, naar Klangen i en Røst eller Trykket
