Side:En Studie i rødt.pdf/130

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

116

af en Haand, faar hendes Hjærte til at bæve, og hun med en Blanding af Stolthed og Frygt fornemmer, at en ny, sælsom og større Natur er vakt til Live i hendes Sjæl. Der er kun faa, som ikke kunne genkalde sig hin bestemte Dag og erindre hin lille Hændelse, der indvarslede et nyt Livs Dagning for dem.

Hvad Lucy Ferrier angaar, da var denne Hændelse i og for sig alvorlig nok uanset dens Indflydelse paa hendes fremtidige Skæbne og mange andres foruden.

Det var en varm Juni Morgen, og de sidste Dages Hellige havde lige saa travlt, som de Bier, hvis Kube de havde valgt til deres Emblem; fra Markerne saa vel som fra Gaderne opsteg den samme Summen — Tegnet paa Flid og Røre. Ned ad de støvede Landeveje traskede lange Karavaner af tungt belæssede Mulddyr, der alle satte Kursen mod Vest; thi Guldfeberen var brudt ud i Kalifornien, og Vejen dertil fra de østlige Stater gik gennem Guds Udvalgtes Stad. Store Drifter af Faar og Stude bleve drevne ind mod Staden fra de omliggende Græsgange, og mellem dem saa man nu og da trætte Udvandrertog, i hvilke Folk og Heste vare lige udmattede af den endeløse Rejse.

Gennem denne brogede Sværm gallopperede Lucy Ferrier, idet hun med en øvet Rytterskes fuldendte Færdighed styrede Hesten udenom og ind imellem de mange Forhindringer, medens hendes friske Ansigt blussede af Anstrengelsen, og hendes lange nøddebrune Haar flagrede efter hende. Hun havde et Ærinde fra sin Fader at udrette inde i Byen og sprængte nu derind, i fuld Fart med Ungdommens hele Frygtløshed, som hun havde gjort