Side:En Studie i rødt.pdf/138

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

124

eller de italienske hemmelige Selskaber vare i Stand til at sætte et saa frygteligt Hævnens Maskineri i Bevægelse, som det, der nu kastede en sort Skygge over Utahs Stat.

Dets Usynlighed og det mysteriøse, som stod i Forbindelse med det, gjorde dets Virkninger dobbelt frygtelige. Det syntes at være allestedsnærværende og alvidende, og dog var det hverken til at se eller høre. Det Menneske, der stillede sig fjendtlig over for Kirken, forsvandt pludseligt og sporløst — ingen vidste, hvor han var blevet af, eller hvad der var vederfaret ham. Hans Koner og Børn ventede paa ham hjemme; men ingen Fader kom nogen Sinde tilbage for at meddele dem, hvad hans hemmelige Dommere havde gjort ved ham. Et uoverlagt Ord eller en ubesindig Handling blev fulgt af Tilintetgørelse, og dog kendte ingen det mindste til den skrækkelige Magt, som svævede over dem. Intet Under, at Folk gik omkring i Frygt og Bæven, og at man ikke, selv midt ude paa Ødemarken, turde fremhviske de Tvivl og trykkende Tanker, som knugede dem.

Fra først af blev denne ubestemte og dog frygtelige Magt kun bragt i Anvendelse mod de frafaldne, der efter at have antaget den mormonske Tro ønskede at forandre eller forlade den; men snart udvidedes Omraadet for dens Virken.

Forsyningen af voksne Kvinder truede med at blive for sparsom, og Flerkoneri uden en Beholdning af Kvinder at tage af var kun en tom Læresætning. Men nu begyndte der at sprede sig sælsomme Rygter — Rygter om myrdede Emigranter og plyndrede Lejre i Egne, hvor der aldrig var bleven set Indianere. Nye Kvinder viste sig i de