151
JOHN FERRIER
FORHEN MEDLEM AF DE SIDSTE DAGES HELLIGES SAMFUND.
Død den 4de August 1860.
Den djærve gamle Mand, som han for faa Timer siden havde forladt sund og frisk og ved godt Mod, var altsaa død, og dette var hele hans Gravmæle. Jefferson Hope stirrede omkring sig med et vildt Blik for at se, om der var endnu en Grav; men han kunde ikke opdage flere. Lucy var altsaa bleven slæbt med tilbage af deres frygtelige Forfølgere for at kunde opfylde sin oprindelige Bestemmelse ved at blive indlemmet i en af de Ældstes Sønners Harem.
Da den unge Jæger blev klar over hendes Skæbne, ønskede han inderlig, at ogsaa han laa ved Siden af den gamle Farmer paa denne tavse Begravelsesplads.
Atter afrystede dog hans handlekraftige Aand den Sløvhed, som er en Følge af Fortvivlelse. Var der ikke levnet ham andet her i denne Verden, saa kunde han dog hellige sit fremtidige Liv til Hævnen. Ved Siden af sin uudtømmelige Taalmodighed og Udholdenhed, besad Jefferson Hope en stærk Hævngerrighedsfølelse, som vel sagtens var bleven fremkaldt og udviklet hos ham under hans Færden blandt Indianerne, og som let blussede op og da saare vanskelig lod sig slukke.
Idet han nu stod der alene ved den hendøende Ild, havde han en stærk Følelse af, at det eneste, der nu kunde lindre hans Sorg, var en blodig,
