158
Navn vendte han tilbage til Saltsøstaden, fuldstændig ligegyldig for, hvad der vilde ske med ham, naar blot han opnaaede det, som han kaldte en retfærdig Gengældelse.
I Utah ventede der ham imidlertid onde Tidender. Der havde for nogle faa Maaneder siden fundet et Skisma Sted mellem det udvalgte Folk, idet nogle af de yngre Medlemmer af Kirken havde sat sig op mod de Ældstes Autoritet, og Resultatet heraf havde været, at disse sidste vare gaaet af med Sejren, og at de værste Oppositionsmænd vare blevne skilte ud fra Menigheden og drevne i Landflygtighed. Iblandt disse var netop Drebber og Stangerson, og ingen vidste, hvorhen de vare dragne. Rygtet fortalte, at det var lykkedes Drebber at gøre en stor Del af sin Ejendom i rede Penge, og at han derfor var rejst bort som en rig Mand, medens hans Ledsager Stangerson maatte forlade sit Hjem temmelig fattig; men hvor de havde begivet sig hen, var det som sagt umuligt at opspore.
Mangen en vilde under saadanne fortvivlede Omstændigeder, selv om han end tørstede nok saa meget efter Hævn, have opgivet alt Haab, men Jefferson Hope vaklede ikke et eneste Øjeblik i sin Beslutning. Han havde i Minerne samlet sig en lille Formue, som han kunde tære paa, naar det kneb, og med den drog han nu fra By til By gennem de forenede Stater, for at opsøge sine Fjender. Alle Vegne, hvor han kom, søgte han Arbejde for at fortjene Opholdet og spare paa sin Kapital, og han forlod intet Sted, før han ved grundige Undersøgelser havde forvisset sig om, at de, han søgte, ikke vare at finde der.
Saaledes gik Aar efter Aar; hans sorte Haar
