5
»Nej — jeg ved forøvrigt slet ikke, hvad Formaal han har med sine Studier. Han er grundig inde saavel i Anatomien som Kemien, men saa vidt jeg ved, har han aldrig taget nogen Eksamen. Hans Studier ere meget spredte og ekscentriske, men paa den anden Side har han samlet sig en saa stor Mængde Udenomskundskaber, at Professorerne vilde blive højlig forbavsede, om de bleve gjorte bekendt med dem.«
»Har De da aldrig spurgt ham, hvad hans Fremtidsplaner gaar ud paa?« spurgte jeg.
»Nej, han er ikke af den Slags Folk, man let bliver fortrolig med, skøndt han ellers kan være meddelsom nok, naar det stikker ham.«
»Jeg kunde have stor Lyst til at faa fat paa Manden,« sagde jeg. »Skal jeg bo sammen med nogen, skal det helst være med et roligt, studerende Menneske; thi jeg er endnu saa svag, at jeg ikke godt kan taale ret megen Støj og Sindsbevægelse: de to Ting har jeg faaet saa rigelig af i Afghanistan, at jeg har nok for hele min øvrige Levetid. Hvorledes skal jeg faa fat i Deres Ven?«
»Han er sikkert at træffe i Laboratoriet,« svarede Stamford, »enten sætter han ikke sin Fod der i flere Uger, eller ogsaa arbejder han der fra Morgen til Aften. Hvis De synes, kan vi jo køre derom ad, naar vi ere færdige med Frokosten.«
»Ja, lad os det,« svarede jeg, og derefter begyndte vi at tale om andre Ting.
Medens vi kørte fra Kaféen og hen til Hospitalet, gav Stamford mig nogle flere Oplysninger om den Herre, hvem jeg vilde foreslaa at dele Værelse med mig.
»De maa ikke blive vred paa mig, hvis det
