183
os begynde ved Begyndelsen. Jeg nærmede mig, som De vil erindre, Huset til Fods, og jeg havde i Forvejen værget mig for alle vildledende Indtryk. Meget naturlig begyndte jeg allerførst at undersøge Vejen, og der saa jeg tydelig, hvad jeg allerede har fosklaret Dem. Sporene af en Cab, som, hvad jeg ved nærmere Forespørgsler forvissede mig om, havde været der i Nattens Løb. Ved at undersøge Sporets Vidde overbeviste jeg mig om, at det ikke kunde være en privat Vogn, dertil var Afstanden mellem Hjulenes Spor for lille, det maatte som sagt være en Cab.
Dette var altsaa den første Slutning, jeg kom til. Saa gik jeg langsomt op ad Havegangen, der ikke havde faaet Grus i lang Tid og derfor var meget blød paa Grund af den foregaaende Nats Regn, saa at den var meget modtagelig for Fodspor. For Dem saa den rimeligvis ud som en gennemtrampet Søle; men for mine øvede Øjne havde hvert Spor paa dens Overflade sin Mening og Betydning.
Lad mig her indskyde den Bemærkning, at der ikke er nogen Gren af Opdagervidenskaben, der er af saa stor Vigtighed, og som dog bliver saa ringeagtet og forsømt, som den Kunst at kende og følge forskellige Menneskers Spor. Heldigvis har jeg altid lagt megen Vægt herpaa og megen Øvelse har gjort Kunsten til en anden Natur hos mig paa lignende Maade som det er sket med en Jagthund. Jeg saa Politibetjentens dybe Fodspor; men mellem dem saa jeg ogsaa Sporene af de to Mennesker, der først havde været inde i Haven. Det var let at se, at de havde været der før de andre; thi mange Steder vare deres Spor næsten helt ud-
