182
»Jeg har jo allerede forklaret Dem, at hvad der ligger uden for det almindelige, det dagligdags, tjener mere til at fremme end til at hemme Opdagerens Værk. Naar man skal klare et saadant Problem som dette, saa er Hovedsagen den, at man er i Stand til at slutte baglængs. Dette er en meget nyttig Færdighed, og den er temmelig let at praktisere, men det er ikke mange Mennesker, der giver sig af med den. I det daglige Livs Forhold er det ogsaa meget formaalstjenligt at slutte forlængs, og derfor faar man ingen Øvelse i det andet. Der findes vel hundrede Mennesker, der kan slutte syntetisk for hver een, der kan slutte analytisk.«
»Ja, jeg maa tilstaa, at jeg ikke rigtig er med,« sagde jeg,
»Det havde jeg heller ikke ventet; men lad mig forsøge paa at gøre mig mere forstaaelig for Dem. Naar De for en Flok Mennesker fortæller en Række sammenhængende Begivenheder, saa vil de allerfleste kunne sige Dem, hvad Enderesultatet vil blive af disse Begivenheder. De fleste Mennesker kunne nemlig i Tankerne følge Begivenheder videre fremad i deres Konsekvenser og saaledes slutte sig til, hvad der vil ske. Men der gives kun meget, faa, der, naar De fortæller dem et Resultat, kan sige Dem ifølge deres egen Tankeslutning, hvilke Trin af Begivenheder, der har ført op til dette Resultat. Det er denne Evne, jeg tænker paa, naar jeg taler om at slutte baglængs eller analytisk.«
»Nu forstaar jeg Dem,« sagde jeg.
»Dette her var nu netop et Tilfælde, hvor Resultatet var givet, og hvor man havde at finde alt det forudgaaende selv. Jeg skal forsøge at give Dem de forskellige Trin i mit Ræsonnement. Lad
