188
formodet. De ser, at det hele er en Kæde af logisk Rækkefølge uden Brud eller andre Mangler.«
»Det er vidunderligt,« udbrød jeg. »Deres Fortjenester burde belønnes med offentlig Anerkendelse. De bør offentliggøre en Beretning om Sagen, og vil De ikke selv, saa vil jeg gøre det.«
»Ja, gør De kun, hvad De vil, Doktor,« svarede han. »Men se engang her!« fortsatte han og rakte mig en Avis: »læs hvad der staar!«
Det var Bladet »Ekko« for samme Dag, og Artiklen, som han pegede paa, var netop helliget Mordsagen og Morderen.
»Offentligheden,« stod der, »er gaaet Glip af en meget sensationel Retssag, derved at Amerikaneren Jefferson Hope, som blev mistænkt for Mordet paa Mr. Enoch Drebber og Mr. Joseph Stangerson, pludselig er afgaaet ved Døden. De nærmere Enkeltheder i denne interessante Sag ville nu næppe komme for Dagens Lys, skønt vi fra de paalideligste Kilder dog have erfaret saa meget, at Forbrydelsen var Resultatet af et meget romantisk Fjendskab af gammel Dato, et Fjendskab, hvori Mormonisme og Kærlighed spille en fremtrædende Rolle. Det synes, som om begge de myrdede i deres yngre Dage have tilhørt de sidste Dages Hellige, og at den afdøde Fange ogsaa har haft hjemme i Saltsøstaden.
Hvis denne Sag ikke faar andre Følger, saa vil den dog i det mindste have den Virkning, at den paa den mest slaaende Maade fremhæver vort Opdager-Politis fortræffelige Ordning og ypperlige Elementer, og den vil derhos give alle Udlændinge den gavnlige Lære, at de gøre bedst i at afgøre deres private
