Side:En Studie i rødt.pdf/203

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

189

Uenigheder hjemme hos dem selv og ikke udkæmpe dem paa britisk Grund.

Det er en offentlig Hemmelighed, at Fortjenesten for den hurtige og snilde Paagribelse af Morderen udelukkende tilkommer de velbekendte, snarraadige og energiske Opdagere, d'Hrr. Lestrade og Gregson. Det synes som om Morderens Paagribelse er sket hos en vis Mr. Sherlock Holmes, der nok ogsaa som Amatør har vist noget Talent som Opdager og som under saadanne Læremestres Vejledning forhaabentlig med Tiden vil kunne tilegne sig i det mindste noget af deres Dygtighed. Man venter forøvrigt, at der under en eller anden passende Form vil blive tilstillet de to nævnte Opdagere en Udmærkelse som en Anerkendelse af deres store Fortjenester.«

»Sagde jeg Dem det ikke nok, da vi begyndte?« udbrød Sherlock Holmes med en hjertelig Latter. »Resultatet af vor Studie i rødt er, at vi skaffe dem en Udmærkelse.«

»Bryd Dem ikke derom,« svarede jeg. »Jeg har alle Kendsgerningerne optegnede i min Dagbog, og Offentligheden skal nok faa dem at vide. Indtil det sker, faar De trøste Dem ved Deres gode Bevidsthed og ved den romerske Gniers Ord:

»Populus me sibilat, at mihi plaudo Ipse domi, simul ac nummos contemplor in arca.«

(Hor. Sal. I. 1. 66—67.)

(Folket udpiber mig, men jeg er tilfreds med mig selv hjemme, saa snart jeg betragter Pengene i Kassen.)