38
»Er han slet ikke bleven flyttet?« spurgte han.
»Ikke mer end nødvendigt for vor Undersøgelser,« svarede de.
»Ja, nu kan De godt føre ham til Ligstuen,« sagde Holmes, »der er ikke mere at opdage.«
Gregson havde en Baare og fire Mand ved Haanden. Paa hans Kalden traadte de ind i Værelset, hvorefter Liget blev lagt op paa Baaren og bragt ud. Idet de tog ham op fra Gulvet, faldt en Ring ud og trillede hen over Gulvet. Lestrade snappede den og stirrede paa den med forbavsede Blikke.
»Der har været en Kvinde her,« udbrød han. »Dette her er en Kvindes Vielsesring.«
Medens han sagde dette, rakte han den frem i den hule Haand, og vi traadte alle nærmere og stirrede paa den. Der kunde ikke være nogen Tvivl om, at den lille, glatte Guldring i sin Tid havde smykket en Bruds Finger.
»Dette her gør Sagen endnu mere indviklet,« sagde Gregson. »Vorherre skal vide, at den ellers var indviklet nok i Forvejen.«
»Er De sikker paa, at det ikke netop gør den simplere?« bemærkede Holmes. »Det nytter Dem ikke noget, at blive ved at stirre paa den, derved opdager De dog intet. Hvad fandt De ellers i hans Lommer?«
»Det ligger altsammen her,« sagde Gregson og pegede paa en lille Bunke forskellige Genstande, der laa paa det underste Trin af Trappen. »Der er et Guldur Nr. 97,160 fra Barraud, London, med en vedhængende meget tung og solid Guldkæde, en Guldring med Signet, en Guld-Kravatnaal i Form af et Bulddogge-Hoved med Rubin-Øjne, en Visit-
