Side:En Studie i rødt.pdf/58

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

44

Forben. Efter al Sandsynlighed er Morderen noget rød i Ansigtet, og Neglene paa hans højre Haand er usædvanlig lange. Det er kun nogle faa Fingerpeg; men det kan jo dog være, at de kan komme Dem til Nytte.«

Lestrade og Gregson skottede til hinanden med et vantro Smil.

»Er dette Menneske bleven myrdet, hvorledes er det da gaaet til?« spurgte den første.

»Gift,« sagde Sherlock Holmes kort, og dermed, gik han. »Der er dog endnu een Ting, Lestrade,« tilføjede han og vendte sig om i Døren, »»Rache« er det tydske Ord for »Hævn«, saa De skal ikke spilde Deres Tid med at lede efter Miss Rachel.«

Efter at have afskudt denne sidste Pil, forsvandt han og lod de to Rivaler staa alene tilbage med aaben Mund og forvirrede Miner.



Fjerde Kapitel.


Hvad John Rance havde at meddele.

Klokken var 1, da vi forlod Lauriston Haven. Sherlock Holmes begav sig allerførst hen til den nærmeste Telegrafstation, hvorfra han afsendte et langt Telegram, derefter fik han fat i en Cab og gav Kusken Ordre til at køre os hen til Huset hvor vi kunde træffe Betjenten.

»Der er ikke noget saa godt som Førstehaands-