43
Sherlock Holmes' mindste Foretagender alle vare rettede mod et bestemt og praktisk Maal.
»Naa, hvad mener De saa om det?« spurgte de nu begge to.
»Det vilde jo være at berøve Dem Æren for denne Sag, i Fald jeg vilde paatrænge Dem min Hjælp,« bemærkede min Ven. »De har nu faaet saa godt begyndt, at det vilde være en Skam af andre at blande sig i det.« Der laa en bidende Haan i den Tone, hvori han sagde dette. »Hvis De vil lade mig vide, hvorledes det gaar med Deres Undersøgelser,« fortsatte han, »saa skal det være mig en Fornøjelse at yde Dem den Hjælp, jeg formaar. Nu vil jeg gerne tale et Par Ord med den Betjent, som fandt Liget. Kan De give mig hans Navn og Adresse?«
Lestrade kiggede i sin Lommebog: »John Rance,« sagde han, »han har ikke Vagt for Øjeblikket, De vil kunne træffe ham i Audley Court 46, Kennington Park Gate.«
Holmes nedskrev Mandens Adresse.
»Kom saa, Doktor,« sagde han, »det er bedst, at vi straks kommer af Sted og faar fat i Fyren. Nu skal jeg sige Dem noget, som dog maaske kan hjælpe Dem lidt under Deres Arbejde,« fortsatte han, henvendt til de to Opdagere. »Der er bleven begaaet et Mord, og Morderen er en Mand. Han er omtrent seks Fod høj og i sin bedste Manddoms alder, har temmelig smaa Fødder i Forhold til sin øvrige Størrelse, bar grove Støvler med firkantede Snuder, og endvidere har han røget paa en Trichinopoly Cigar. Han er kommen herhen med sit Offer i en firhjulet Cab, der blev trukket af een Hest med tre gamle Sko og een ny paa det fjærmer
