Side:En Studie i rødt.pdf/60

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

46

henved seks Fod fra Gulvet. Det er altsammen Børneværk at gøre den Slags Slutninger.«

»Og hans Alder?« spurgte jeg.

»Aa — naar en Mand kan skræve over en forhindring af fire og en halv Fods Længde uden ringeste Anstrængelse, saa kan vedkommende hverken være meget ung eller meget gammel. Nævnte Maal var Bredden af en Vandpyt i Havegangen, som han øjensynlig havde skridtet lige over. De Patent-Læders vare gaaede uden om Pytten, men de firkantede Snuder var gaaede lige over. Der er ikke det mindste gaadefulde ved noget af dette, jeg anvender simpelt hen her nogle af de Observationer og Slutninger, som jeg omtaler i hin Artikel. Er der ellers andre Ting, De ikke forstaar?«

»Fingerneglene og Trichinopoly Cigaren,« anførte jeg.

»Nu — Skriften paa Muren var lavet med et Menneskes Pegefinger, dyppet i Blod. Min Loupe satte mig i Stand til at se, at Kalken var bleven skrabet en lille Smule herved, hvilket ikke vilde have været Tilfældet hvis Mandens Negl havde været af almindelig Længde. Dernæst opsamlede jeg nogen Aske, som var spildt hist og her paa Gulvet; den var mørk af Farve og lidt lagdelt, og en saadan Aske kommer kun af Trichinopoly Cigaren. Studiet af Cigaraske er en af mine Specialiteter — ja, jeg har endogsaa skrevet en lille Afhandling om dette Emne. Jeg kan smigre mig med, at jeg ved et eneste Blik kan kende Asken af en­ hver Slags brugelig Tobak, enten den saa anvendes i Pibe eller i Cigar. Det er netop i slige Smaating, at den dygtige Opdager skiller sig fra Gregson- og Lestrade-Typen.«