48
kan man trygt gaa ud fra, at det ikke er nogen Tysker, der har skrevet det, men en ubehændig Efterligner, der har gjort for meget ud af Efterligningen. Det er altsaa simpelt hen en Krigslist, der skal lede Mistanken bort fra den rigtige Retning. Men nu har jeg ellers ikke i Sinde at fortælle Dem mere om Sagen, Doktor. De ved jo nok, at naar en Taskenspiller engang har forklaret, hvorledes han udfører sine Kneb, saa høster han ikke mere Ros eller Beundring for sine Kunster, og hvis jeg aabenbarer Dem altfor meget af min Fremgangsmaade, saa vil De let komme til det Resultat, at jeg dog i Grunden er et meget almindeligt Menneske.«
»Nej, det vil jeg aldrig!« udbrød jeg. »De har bragt Opdagerprofessionen saa nær op til den eksakte Videnskab, som den nogen Sinde vil kunne komme i denne Verden.«
Min Ledsager rødmede af Tilfredshed over mine Ord og over den Alvor og Beundring, hvormed jeg udtalte dem. Jeg havde allerede før lagt Mærke til, at han var lige saa modtagelig for Smiger, naar det gjaldt hans Kunst, som en ung Pige er over for sin Skønhed.«
»Nu skal jeg sige Dem en anden Ting,« sagde han, »de Patent Læders og de firkantede Snuder kom i den samme Cap, og de gik op ad Havegangen sammen i al Venskabelighed — Arm i Arm efter al Rimelighed. Og da de kom indenfor, gik de frem og tilbage i Værelset, eller rettere de Patent Læders stod stille, medens de firkantede Snuder gik frem og tilbage. Alt dette kunde jeg læse i Støvet, og jeg kunde endvidere se, at han blev mere og mere ophidset, alt som han gik; det kunde jeg se deraf, at hans Skridt bleve længere og længere. Han talte
